Rigtig mange kvinder har gennem årene spurgt til løse hårtotter det titter ud under huen. Og i samarbejde med Danmarks sødeste og dygtigste parykekspert Charlotte Elsted - fra House of Waldorf i København - er det nu endelig lykkedes mig at finde en enkel løsning der også fungerer nemt og godt i praksis. Og som jeg selv ville gå med.
Hårtotterne sidder ganske enkelt fast på et elastisk hårbånd.
Længden og den friske pagefrisure, der vipper ud bag ørerne
og i nakken er den samme for alle otte hårfarver.
Det super smarte er at din isse er fri så du kan ånde
og slippe for at føle dig "spærret inde" i en helparyk.
Hårtotterne er et accessory til dig der egentlig ikke er parykbruger, men som i mere offentlige situationer bare ikke gider bruge krudt på, at tænke på om andre kan gætte, at der ikke er hår under huen.
Klik herunder for at se de forskellige farvevarianter. Og vær opmærksom på at de er fotograferet med tilfældige huer og kasketter for at vise looket. Selve hårbåndet med totterne kan du se her i en tilfældig farve, men du skal bestille under de forskellige farvevarianter.